Lidt danmarks Historie
.
Det længste, jeg indtil videre er kommet tilbage i slægten, er til Laurits Niels Roikier og Margrethe Jørgensdatter gift ( Roikier ) Født 1635 Død 16-11-1719. de blev gift d. 12-06-1670 i Skjolborg Sogn og fik en søn omk.1673 og døbt Poul Paaske Lauridsen Roikier.
Skjoldborg Sogn
Thisted Amt
Hvis vi bare skal se på den del af familien, der hedder Roikier til efternavn, skal vi kun tilbage til Lauritz Nielsen Roikier (14/3 1635 - 01-07-1678).
Den 30. maj 1828 var det blevet vedtaget, at alle børn skulle bære et ens slægtsnavn (efternavn). Da der var mange -sen navne, blev folk, der boede på bestemte gårde, egne, byer og lignende bedt om at tage dette navn som fremtidig efternavn. Da gården, som Lauritz Nielsen Roikier boede på, hed Roikier Gården, var det naturligt, at han fik Roikier som efternavn. Men Lauritz var ikke den første som have fået Roikier som efternavn dette er endnu ikke er opklaret.
De sidste ulve har levet i skjoldborg i Thisted Amt så hvor forrædere har levet med dem så det kan vi vel igen jeg var på Thisted Museum her i August 2013 hvor Thisted Museum havde en udstilling om den fornyelige død ulv
I tingbøgerne finder man en lang række notitser om indleverede ulve til ind i 1700-tallet. De gamle ulve er hyppigt skudt en måneskinsnat ved et udlagt ådsel ved gården, mens ulveunger blev taget i ulvegrave. Disse bestod af dybe huller i jorden, hvori ulvene styrtede ned, når de ville tage en lokkemad.
Den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1817. Find din slægtsfar!Find din slægtsfar!
I Danmark har vi haft kirkebøger fra 1680. Ved at gå tilbage i kirkebogen kan du finde tilbage til den Peter, Hans eller Erik som din slægt er opkaldt
efter: Petersen, Hansen og Eriksen. Du kan også ofte se hvem den smed, bager eller degn var, som nu indgår fast i dit efternavn.
I Danmark har vi haft kirkebøger fra 1680. Ved at gå tilbage i kirkebogen kan du finde tilbage til den Peter, Hans eller Erik som din slægt er opkaldt
efter: Petersen, Hansen og Eriksen. Du kan også ofte se hvem den smed, bager eller degn var, som nu indgår fast i dit efternavn.
Almen dansk navnetradition
Af Rolf Slot-Henriksen
”Oprindeligt havde man i Danmark kun et fornavn. Fornavne kunne være oldnordiske navne fra vikingerne og især den danske kongerække: Harald, Svend, Erik, Valdemar, Knud eller regulære dyrenavne: Ulf og Rolf (som en ulv), Krake (krage), jul (dvs. pindsvin), due, fugl eller bjørn, etc.
Det kunne også være kristne navne som enten var fra Bibelen: Peter, Andreas, Jakobus, Johannes, Mattias, Simon, Paulus, Jonas, Tomas, Jesajas, Stefan, Susanne, Maria, Elisabeth, Magdalena.
Disse navne blev fordanskede til Per, Anders, Jakob, Jens, Mads, Sim, Paul og Palle, Jon, Tom, Jes, Steffen, Sus og Sanne, Mia, Maj og Marie, Else, Lis, Lise, Lisa og Lisbeth, samt Magda, Lene, Line og Lena.
En meget stærk position blandt fornavnene fik efterhånden i middelalderen
helgennavnene: dette gælder både de nordiske helgennavne Knud, Kjeld, Olav
(Ole) og Birgitte, men de gælder alle navne, som kom i almanakken. Hver dag fik nemlig et navn efter en person fra Bibelen eller en helgen. Det betød, at folk ofte gav deres barn et navn efter almanakkens navnedage. Fødtes man Mortens dag, fik man navnet Morten, osv. Også her får navnene en dansk
udgave: Sct. Martin bliver til Morten, Christian til Kristen og Carsten, Sct. Nicolaus bliver til Nicolai, Nic, Nis, Niels og Klaus, Sct. Severin bliver til Søren, Sct., Georg til Jørgen, Sct. Kasper til Jesper, Sct.
Birgitta til Gitte, Birgit og Birte, Sct. Katarina til Karen, Katrine og Trine, Sct. Christina til Stina og Stine, Sct. Anna til Ane, Sct. Cecilie til Sille, etc.
Sin navnedag kan man finde frem til blot ved at slå op i almanakken under det respektive bibelske navn eller helgennavn.
Svært af skelne folk:
Da det var svært at skelne den ene Hans fra den anden Hans, og én Harald fra en anden Harald gav man dem pudsige øgenavne: Harald Blåtand (ham med den blå tand), Sven Tveskæg (ham med det delte skæg), Olav Hunger (Hungersnød) eller Erik Plovpenning (ham der lagde en plovskat på folk), osv.
Men øgenavne var ikke nok. Derfor har vi i hele navne i oldtiden den skik at give alle et efternavn afhængig af faderen. Hvis en drengs far hed Harald, som kom drengen til at hedde Haraldsen. Tilsvarende hed datteren så Haraldsdatter.
Det eneste sted i Norden hvor denne nordiske navneskik fra oldtiden stadig bruges er på Island. Hedder faderen Kjeld, kommer søn og datter til at hedde henholdsvis Kjeldsen og Kjeldsdottir. Hedder faderen Olav, så kommer børnene til at hedde Olavsen (Olsen) og Olavsdottir.
På den måde var det nemmere at skelne folk fra hinanden.
Efternavne:
1771 blev der udstedt en lov i Sønderjylland, hvorefter man skulle have et slægtsnavn. Den 30.maj 1828 fulgte det danske kogerige trop med en lov der sagde at barnet ved dåben skal benævnes "ej alene med fornavn, men også med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden skal bære". Loven var svær at gennemføre idet mange på landet vægrede sig. Den 22. oktober 1829 blev det forbudt at give pigerne efternavnet -datter. 6.august blev det meddelt at frit navnevalg var endt. Dermed blev langt de fleste danske navne sen-navne. Kan man hedde Bodilsen?
Ja det kan man. I adelslægter, hvor fruen var af højere rang end husherren valgte man kvindens navn som slægtsnavn, for eks. Bodilsen og Sven Estridsen (efter pigenavnet Estrid, Astrid).
Stillingen som efternavn
For at gøre det hele nemmere beholdt eller fik mange et mellemnavn. Dette mellemnavn betegnede typisk den enkeltes stilling. han kunne være Præst, Degn, Klokker, Ringer, Foged, Fisker, Bager, Kok, Bødker, Smed (Smidt), Jæger, Kure (dvs. vægter), Skytte, Svarrer (drejer), Mahler, Farver, Treschow (som ikke er polsk, men jysk for træsko-mager). Dermed fik han navnet for Hans Bager Nielsen, Mads Ringer Zakariassen eller Jørgen Olsen Smed.
Navnet på gården:
Var der tre gårdmænd i samme landsby der hed Hans Nielsen fik de navn efter deres gård, for eks. Hans Skovgård Nielsen, Hans Vestergård Nielsen, Hans Præstegård Nielsen (dvs. ham der var forpagter af præstegårdsjorden). Nogle af de hyppigste mellemnavne er netop Vestergård, Østergård, Nørgård, Søndergård, Kirkegård, Klostergård, Storgård, Nygård, Gammelgård, Søgård, Havgård, Klitgård, Skovgård, Langgård, Vangård...
Gårdens navne kunne også slutte med -borg: Pedersborg, Lykkeborg, Solborg,...
Stednavn
Man kunne også opkalde folk efter stedet. Boede man ved skov, fjord, bjerg eller dal kom man til at hedde Niels Dahl Hansen, Ole Skov Fredesen, eller Kjeld Fjord Nilausen eller efter landsbyen: Per Sæby Holgersen.
Fint skal det være
Fra det 16.-18. århundrede var det mode blandt de fine at latinisere sit navn. Rasmus Berg kom til at hedde Erasmus Montanus (som Holberg ironisk lavede sit skuespil over). Vendelbo blev til Wandal, Skagen blev til Scavenius, Vejle til Vellejus, Broby blev til Pontoppidan, Kær til Paludan og Jensen til Jensenius. Hvis man ikke kunne finde på at lave lidt bagerlatin blev det gerne "fortyskede" for at det skulle lyde fint:
Skanderup til Schandorff, Herslev til Hersleb, Bredstrup til Bredsdorff, man kunne også proppe ekstra tysklignende bogstaver ind i ordet så Skov blev til Schouw, medens Plov blev til Plough. Især fra Holsten og fra tyske håndværkere møder vi en del tyske mellemnavne og stednavne.
Navneændring
Retten til navneændring blev indført 1904. Det har ofte medført at mange har bortkastet slægtens oprindelige navn og kun bibeholdt mellemnavnet: titlen (Smed, Kok, Kobbersmed...) eller gårdens navn (Hangård, Letgård, Havgård,
Mølgård...) eller stednavn: Vindelev, Bredal, Hvidbjerg,... Nogle uigennemtænkte navneændringer vil også give vanskeligheder for kommende slægter for finde slægtens sammenhæng.
Find din slægtsfar!
I Danmark har vi haft kirkebøger fra 1680. Ved at gå tilbage i kirkebogen kan du finde tilbage til den Peter, Hans eller Erik som din slægt er opkaldt
efter: Petersen, Hansen og Eriksen. Du kan også ofte se hvem den smed, bager eller degn var, som nu indgår fast i dit efternavn.
Danmarks Kirkebøger
Danmark har en enestående samling af kirkebøger stående i 2000 præstegårde og i de danske rigsarkiver. De er velbevarede i en grad, som en unik. De blev af kongen indført ved forordning af 17.maj 1646. Da jeg begyndte min præstegerning skrev jeg 1975 stadig med penneskaft, da det evigt varende blæk ikke egnede sig til dyre fyldepenne, men klumpede. Bøgerne kaldes også ministerialbøger. de opbevares i to identiske eksemplarer i brandsikre bokse og må ikke være under samme tag en nat for at undgå udslettelse ved brand. For tiden overføres de til computer. det diskuteres om deres holdbarhed fremover kan garanteres i samme grad. ved krig skal det nye centralregister slettes.
vis vi bare skal se på den del af familien, der hedder Roikier til efternavn, skal vi kun tilbage til Lauritz Nielsen Roikier (14/3 1635 - 01-07-1678).
Den 30. maj 1828 var det blevet vedtaget, at alle børn skulle bære et ens slægtsnavn (efternavn). Da der var mange -sen navne, blev folk, der boede på bestemte gårde, egne, byer og lignende bedt om at tage dette navn som fremtidig efternavn. Da gården, som Lauritz Nielsen Roikier boede på, hed Roikier Gården, var det naturligt, at han fik Roikier som efternavn. Men Lauritz var ikke den første som have fået Roikier som efternavn dette er endnu ikke er opklaret.
De sidste ulve har levet i skjoldborg i Thisted Amt så hvor forrædere har levet med dem så det kan vi vel igen jeg var på Thisted Museum her i August 2013 hvor Thisted Museum havde en udstilling om den fornyelige død ulv
I tingbøgerne finder man en lang række notitser om indleverede ulve til ind i 1700-tallet. De gamle ulve er hyppigt skudt en måneskinsnat ved et udlagt ådsel ved gården, mens ulveunger blev taget i ulvegrave. Disse bestod af dybe huller i jorden, hvori ulvene styrtede ned, når de ville tage en lokkemad.
Den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1817. Find din slægtsfar!Find din slægtsfar!
I Danmark har vi haft kirkebøger fra 1680. Ved at gå tilbage i kirkebogen kan du finde tilbage til den Peter, Hans eller Erik som din slægt er opkaldt
efter: Petersen, Hansen og Eriksen. Du kan også ofte se hvem den smed, bager eller degn var, som nu indgår fast i dit efternavn.
I Danmark har vi haft kirkebøger fra 1680. Ved at gå tilbage i kirkebogen kan du finde tilbage til den Peter, Hans eller Erik som din slægt er opkaldt
efter: Petersen, Hansen og Eriksen. Du kan også ofte se hvem den smed, bager eller degn var, som nu indgår fast i dit efternavn.
Almen dansk navnetradition
Af Rolf Slot-Henriksen
”Oprindeligt havde man i Danmark kun et fornavn. Fornavne kunne være oldnordiske navne fra vikingerne og især den danske kongerække: Harald, Svend, Erik, Valdemar, Knud eller regulære dyrenavne: Ulf og Rolf (som en ulv), Krake (krage), jul (dvs. pindsvin), due, fugl eller bjørn, etc.
Det kunne også være kristne navne som enten var fra Bibelen: Peter, Andreas, Jakobus, Johannes, Mattias, Simon, Paulus, Jonas, Tomas, Jesajas, Stefan, Susanne, Maria, Elisabeth, Magdalena.
Disse navne blev fordanskede til Per, Anders, Jakob, Jens, Mads, Sim, Paul og Palle, Jon, Tom, Jes, Steffen, Sus og Sanne, Mia, Maj og Marie, Else, Lis, Lise, Lisa og Lisbeth, samt Magda, Lene, Line og Lena.
En meget stærk position blandt fornavnene fik efterhånden i middelalderen
helgennavnene: dette gælder både de nordiske helgennavne Knud, Kjeld, Olav
(Ole) og Birgitte, men de gælder alle navne, som kom i almanakken. Hver dag fik nemlig et navn efter en person fra Bibelen eller en helgen. Det betød, at folk ofte gav deres barn et navn efter almanakkens navnedage. Fødtes man Mortens dag, fik man navnet Morten, osv. Også her får navnene en dansk
udgave: Sct. Martin bliver til Morten, Christian til Kristen og Carsten, Sct. Nicolaus bliver til Nicolai, Nic, Nis, Niels og Klaus, Sct. Severin bliver til Søren, Sct., Georg til Jørgen, Sct. Kasper til Jesper, Sct.
Birgitta til Gitte, Birgit og Birte, Sct. Katarina til Karen, Katrine og Trine, Sct. Christina til Stina og Stine, Sct. Anna til Ane, Sct. Cecilie til Sille, etc.
Sin navnedag kan man finde frem til blot ved at slå op i almanakken under det respektive bibelske navn eller helgennavn.
Svært af skelne folk:
Da det var svært at skelne den ene Hans fra den anden Hans, og én Harald fra en anden Harald gav man dem pudsige øgenavne: Harald Blåtand (ham med den blå tand), Sven Tveskæg (ham med det delte skæg), Olav Hunger (Hungersnød) eller Erik Plovpenning (ham der lagde en plovskat på folk), osv.
Men øgenavne var ikke nok. Derfor har vi i hele navne i oldtiden den skik at give alle et efternavn afhængig af faderen. Hvis en drengs far hed Harald, som kom drengen til at hedde Haraldsen. Tilsvarende hed datteren så Haraldsdatter.
Det eneste sted i Norden hvor denne nordiske navneskik fra oldtiden stadig bruges er på Island. Hedder faderen Kjeld, kommer søn og datter til at hedde henholdsvis Kjeldsen og Kjeldsdottir. Hedder faderen Olav, så kommer børnene til at hedde Olavsen (Olsen) og Olavsdottir.
På den måde var det nemmere at skelne folk fra hinanden.
Efternavne:
1771 blev der udstedt en lov i Sønderjylland, hvorefter man skulle have et slægtsnavn. Den 30.maj 1828 fulgte det danske kogerige trop med en lov der sagde at barnet ved dåben skal benævnes "ej alene med fornavn, men også med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden skal bære". Loven var svær at gennemføre idet mange på landet vægrede sig. Den 22. oktober 1829 blev det forbudt at give pigerne efternavnet -datter. 6.august blev det meddelt at frit navnevalg var endt. Dermed blev langt de fleste danske navne sen-navne. Kan man hedde Bodilsen?
Ja det kan man. I adelslægter, hvor fruen var af højere rang end husherren valgte man kvindens navn som slægtsnavn, for eks. Bodilsen og Sven Estridsen (efter pigenavnet Estrid, Astrid).
Stillingen som efternavn
For at gøre det hele nemmere beholdt eller fik mange et mellemnavn. Dette mellemnavn betegnede typisk den enkeltes stilling. han kunne være Præst, Degn, Klokker, Ringer, Foged, Fisker, Bager, Kok, Bødker, Smed (Smidt), Jæger, Kure (dvs. vægter), Skytte, Svarrer (drejer), Mahler, Farver, Treschow (som ikke er polsk, men jysk for træsko-mager). Dermed fik han navnet for Hans Bager Nielsen, Mads Ringer Zakariassen eller Jørgen Olsen Smed.
Navnet på gården:
Var der tre gårdmænd i samme landsby der hed Hans Nielsen fik de navn efter deres gård, for eks. Hans Skovgård Nielsen, Hans Vestergård Nielsen, Hans Præstegård Nielsen (dvs. ham der var forpagter af præstegårdsjorden). Nogle af de hyppigste mellemnavne er netop Vestergård, Østergård, Nørgård, Søndergård, Kirkegård, Klostergård, Storgård, Nygård, Gammelgård, Søgård, Havgård, Klitgård, Skovgård, Langgård, Vangård...
Gårdens navne kunne også slutte med -borg: Pedersborg, Lykkeborg, Solborg,...
Stednavn
Man kunne også opkalde folk efter stedet. Boede man ved skov, fjord, bjerg eller dal kom man til at hedde Niels Dahl Hansen, Ole Skov Fredesen, eller Kjeld Fjord Nilausen eller efter landsbyen: Per Sæby Holgersen.
Fint skal det være
Fra det 16.-18. århundrede var det mode blandt de fine at latinisere sit navn. Rasmus Berg kom til at hedde Erasmus Montanus (som Holberg ironisk lavede sit skuespil over). Vendelbo blev til Wandal, Skagen blev til Scavenius, Vejle til Vellejus, Broby blev til Pontoppidan, Kær til Paludan og Jensen til Jensenius. Hvis man ikke kunne finde på at lave lidt bagerlatin blev det gerne "fortyskede" for at det skulle lyde fint:
Skanderup til Schandorff, Herslev til Hersleb, Bredstrup til Bredsdorff, man kunne også proppe ekstra tysklignende bogstaver ind i ordet så Skov blev til Schouw, medens Plov blev til Plough. Især fra Holsten og fra tyske håndværkere møder vi en del tyske mellemnavne og stednavne.
Navneændring
Retten til navneændring blev indført 1904. Det har ofte medført at mange har bortkastet slægtens oprindelige navn og kun bibeholdt mellemnavnet: titlen (Smed, Kok, Kobbersmed...) eller gårdens navn (Hangård, Letgård, Havgård,
Mølgård...) eller stednavn: Vindelev, Bredal, Hvidbjerg,... Nogle uigennemtænkte navneændringer vil også give vanskeligheder for kommende slægter for finde slægtens sammenhæng.
Find din slægtsfar!
I Danmark har vi haft kirkebøger fra 1680. Ved at gå tilbage i kirkebogen kan du finde tilbage til den Peter, Hans eller Erik som din slægt er opkaldt
efter: Petersen, Hansen og Eriksen. Du kan også ofte se hvem den smed, bager eller degn var, som nu indgår fast i dit efternavn.
Danmarks Kirkebøger
Danmark har en enestående samling af kirkebøger stående i 2000 præstegårde og i de danske rigsarkiver. De er velbevarede i en grad, som en unik. De blev af kongen indført ved forordning af 17.maj 1646. Da jeg begyndte min præstegerning skrev jeg 1975 stadig med penneskaft, da det evigt varende blæk ikke egnede sig til dyre fyldepenne, men klumpede. Bøgerne kaldes også ministerialbøger. de opbevares i to identiske eksemplarer i brandsikre bokse og må ikke være under samme tag en nat for at undgå udslettelse ved brand. For tiden overføres de til computer. det diskuteres om deres holdbarhed fremover kan garanteres i samme grad. ved krig skal det nye centralregister slettes.